Så nåede Per i mål. Ti døgn, 14 timer og 52 minutter efter starten i Oceanside i Californien krydsede han målstregen i Annapolis, Maryland. For Per og crew var det et kæmpestort øjebik og en enorm forløsning efter den lange tur over USA, hvor uforudsete hændelser og risikoen for styrt, ulykker og sygdom hele vejen har været en trofast følgesvend. Men det er gået godt, over al forventning faktisk, og Per har kørt et flot løb med en næsten konstant god fart og de rigtige watt. Det har været en utrolig oplevelse for alle på fatboy holdet, og Pers indsats har gjort alle stolte.

Selv om det har været en hård og lang tur, har Per har ikke beklaget sig undervejs. Jo vidst har der tidspunkter, hvor han har været utilfreds med det ene og det andet, men han har aldrig beklaget sig over sin egen situation. Aldrig har han talt om at give op, eller at det var for hårdt. Han har været ærlig omkring sine søvnbehov, og har bedt om powernaps, når trætheden overmandede ham. Det modsatte kunne have været katastrofalt. Men han har brugt hovedet godt og passet på sig selv. Pers sikkerhed har også for crewets side været den absolut vigtigste faktor undervejs, og det er med stor stolthed hos hele holdet bag Per, at han nu har nået sit mål.

RAAM er et løb uden sidestykke og en rejse gennem landskaber, sindstilstande og tålmodighed hos rytter såvel som crew. Med rytter, følgebil og autocamper er hele holdet som en rejsende cirkus, der flere gange i døgnet pakker ud og pakker sammen igen, og som for at kunne fungere skal finde en rytme, hvor alle arbejder, sover og holder humøret højt. Det store arbejde med at ryste holdet sammen inden løbet – og de utallige snakke om ’hvad nu hvis’, og ’hvordan gør vi når det her sker,’ er vigtigt og nødvendigt. Løbet stiller nemlig enormt store krav til alle, der er med, og man er som crew nødt til at ligge egne egoer og behov til side for at Per igennem løbet.

Som rytter i RAAM kommer man igennem flere forskellige faser, og det gjaldt også for Per. Det er noget, man kan læse sig klogere på i bøger om løbet inden starten, men det er først, når man har oplevet det på egen krop, at man forstår, hvad løbet kræver af rytteren, og hvorfor han/hun reagerer som de gør. Per har været igennem flere af de kendte faser: Begejstring, irritation, forbrødring og beslutsomhed. Alle faser giver mening i forhold til den enorme udfordring det er, at køre 4800 km på godt ti døgn med et minimum af søvn. Men alle faser blev tacklet godt og Per kom i mål som en taknemmelig og meget, meget glad mand. Det samme gjaldt for crewet.

Inden Per og crew flyver hjem fra Annapolis 30. juni skal bedriften fejres med middage, masser af øl og afslapning oven på knap 11 hårde og udfordrende døgn tværs gennem Amerika. De to følgebiler skal også pakkes ned, og så skal der naturligvis shoppes og hygges inden turen slutter helt. Tak for denne gang – måske ses vi igen på de amerikanske veje.

Fire dage inde i RAAM er Per godt kørende. De første tre døgn stod i ørkenens tegn, og Per måtte kæmpe sig igennem ubarmhjertige temperaturer på op til 46 grader om dagen og om natten omkring de 32. Ved ankomsten i går til Tuba city kunne alle drage et lettelsens suk, da Per her var ved godt humør og i god fysisk form. Det var på dette sted, at han sidste år gik i kramper og måtte indlægges på hospitalet med akut saltmangel. Det er der styr på i år med fokus på masser af salt og andre elektrolytter i al mad og væske. Nu er de varmeste temperaturer så overstået og i øjeblikket er Per på vej gennem Rocky Mountains i smukke Colorado. Her er der også varmt, omkring 30 grader, og de lange seje stigninger kræver masser af råstyrke og tålmodighed. Men det går roligt og konstant fremad, og Per har et par og 90 timer inde i løbet kørt omkring 1800 km af de i alt 4800. Indtil videre er alle på holdet optimistiske omkring hans chancer for at komme hele vejen til Annapolis, og forhåbentligt er han igennem the Rockies og godt på vej ind i Kansas i løbet af søndagen.